Babyluffer til efteråret

Vi er nu officielt gået ind i efteråret, og selvom det ikke helt kan mærkes på dagstemperaturerne endnu, så betyder det alligevel, at jeg er gået i gang med forberedelserne herhjemme. Med en lille nyfødt skal man pludselig snakke med en masse andre mødre og også sundhedsplejersken, for at finde ud af og lære, hvor meget tøj de små pus skal have på udenfor.

Onde mor med dumme bekymringer

Oskar er endnu ikke begyndt at sove udenfor. Sundhedsplejersken har egentlig sagt god for det, men mor her er ikke helt klar til det. Jeg er ikke bange for at han skal blive spist af myg eller at naboens kat ville lav samsovning i barnevognen, men hvad nu hvis han vågner, skriger helt vildt og alle naboerne tror jeg er verdens dårligste mor? Jeg ved godt, at det er en vildt dårlig grund, men sådan har jeg det – og det er nok bare lige til han har sovet derude første gang.

Bekymringen bliver i øvrigt ikke mindre dum af, at Oskar slået ikke er typen der græder. Han brokker og knager lidt, og så ligger han ellers bare med sine fine blå øjne og kigger rundt.

Efteråret kan bare komme an nu

Nu kommer sundhedsplejersken i morgen, og så må jeg hellere forsøge at vise mig som et godt eksempel og lade ham sove ude i morgen til middag. Så er det gjort og det skal sikkert nok blive en succes. Alle de kloge hoveder prædiker jo om hvor sundt og godt det er for de små at sove udenfor.

Men hvad skal han så have på? Oskar er et meget varmt barn og der skal ikke meget til, før end hans hår er drivende vådt af sved. Men vi bor altså bare ned til vandet, der er en god vind og det er jo ikke fordi det er 30 grader udenfor mere.

Jeg har været i praktik i en vuggestue engang, og der var alle børnene så søde med deres fine ulddragter, futter og luffer, så da jeg i nat overhovedet ikke kunne falde i søvn, lå jeg og googlede hækleopskrifter på nogle fine luffer – og så endte Oskar pludselig med at prøve sine først luffer i formiddags.

Jeg var meget usikker på hvilken opskrift jeg skulle vælge, for hold da fast, hvor er der pludselig mange forskellig udgaver af diverse ting, når ordet ‘baby’ pludselig indgår. Jeg endte til sidst med at vælg opskrift fra Loops of liberty og har afprøvet opskriften i en slat Drops Baby Merino jeg havde liggende. Det gik ganske fint, og jeg er ret glad for designet. Jeg har efterfølgende bestilt noget andet garn hjem i en mørkegrå farve, så de er lidt mere neutrale. Og så vil jeg gerne ændre på snoren i lufferne også – til hvad ved jeg ikke endnu, har blot tænkt på en gang luftmasker. Så nu kan efteråret snart komme an!

Continue Reading

Førstegangsmor forsøger

Hvem er Kreamor?

Kreamor hedder i virkeligheden Caroline og er 24 år gammel – hey, og det er mig! Jeg bor med min mand, vores kat og vores lille søn i et skønt hus ikke så langt fra vandet. Der bor vi skønt og har gjort det siden 2015.

Lige for tiden går jeg på barsel med lille Oskar, men når jeg ikke lige gør det, så læser jeg til pædagog. Så – jeg ved alt om børneopdragelse og gør aldrig noget forkert. Stor fed løgn. Jeg er førstegangsmor, vidste alt om at være gravid og står nu med min lille guldklump og aner ikke en hujende fis. Okay, selvfølgelig har jeg lidt viden om nogle ting, men for pokker hvor er Google også bare en god ven.

Når jeg så ikke lige skifter lortebleer, giver dagens 10. flaske eller synger børnesange med min falske sangstemme, kan jeg rigtig godt lide at være kreativ. Det indebærer for det meste hækling, men også andre ting sniger sig ind somme tider.

Kreativ og fuldtidsmor?

Ja, og helt ærligt, så synes jeg det er skide hårdt. Selvom Oskar er den nemmeste baby, så skal jeg også lige huske at sove, spise og være min mands kone også – så hækling (og andre kreative ting) bliver mit tilflugtssted, når alle de andre behov er opfyldt. I hvert fald hvis jeg lige husker, at jeg er sulten.

Hvad er Kreamor.dk?

Kreamor.dk er mit lille barselsprojekt. Eller – det starter det som, og kommer til at fortsætte efter barslen også. Jeg vil her dele mine tanker, mine glæder, mine frustrationer og mine kreationer. Min drøm er, at jeg en dag har det gyldne svar på, hvordan man får baby til ikke at have luft i maven – og at kunne lave mine egne hækleopskrifter. Sandsynligheden for at nogen af delene kommer til at ske er nok lig nul, men det siges at være godt at have drømme.

Continue Reading